Færgen Møn

Visning i iPad

HVIS DU BRUGER EN IPAD SKAL DU VENDE DEN PÅ DEN LANGE LED.

Færgen MØN nyhedsbrev December 2017.

Efter den længste sejlsæson i Foreningen Færgen MØN´s Venners historie, er færgen nu trukket ind i Kulhavnen for vinteren. Arbejdsholdet har overdækket færgen, sat lyskæde over top samt sat juletræ i masten, så vi kan være med til at forsøde denne mørke juletid.

Færgen MØN nyhedsbrev December 2017.

Efter den længste sejlsæson i Foreningen Færgen MØN´s Venners historie, er færgen nu trukket ind i Kulhavnen for vinteren. Arbejdsholdet har overdækket færgen, sat lyskæde over top samt sat juletræ i masten, så vi kan være med til at forsøde denne mørke juletid.

Ser vi kort tilbage på sæsonen har den ikke været den bedste, vejret har drillet med flere aflysninger til følge, men alligevel har vi sejlet med mange glade passagerer, der alle påskønner den mulighed for at komme ud at sejle med vor gamle færge.

Sæsonens største oplevelse var en charter til Æblets Dag på Fejø, hvor vi sejlede pendulfart mellem Kragenæs og Dybvig. Der var så stor tilstrømning at vi måtte efterlade mange, der ikke kunne forstå at vi kun måtte medtage 36 passagerer, når vi havde så god plads, men det er jo Søfartsstyrelsens krav.

Bestyrelsen har evalueret årets sejladser, hvad kan vi gøre bedre til næste år?  Den sejlende cykelsti kunne godt have flere besøgende, så vi vil prøve at kombinere disse sejladser med passagerer der tager med for fornøjelsen eventuelt med madkurven, og så forlænge turen Stege – Kalvehave – Langø – Kalvehave – Stege. Man kan så stå af og på efter behov, eller tage hele turen der vil vare 3 timer.

Vores oplevelsesture på mandage vil vi prøve at flytte til torsdage. Dette for at skaffe flere passagerer, da turisternes skift i sommerhusene i weekender er lidt stressende, og at de derved får bedre tid til at studere diverse brochurer og finde vore sejlplaner.

Vi har også diskuteret meget om lystfisker turisme. Kunne vi lave noget eksempelvis i hornfiskesæsonen, så er der jo flere steder i vort fartområde lystfiskerne kunne kaste deres blink eller hvad de nu bruger.

Så er der jo Steges 750 års købstadsjubilæum til næste år, hvor også færgen MØN vil blive involveret i flere arrangementer, så der bliver rigeligt at se til, og samtidig promovere vor bevaringsværdige færge.

Vinteren og forårets arbejder for besætningen vil primært være lettere vedligeholdelse samt malerarbejde, da vi ønsker at præsentere færgen i så god stand som da den forlod værftet i 1923. Vi har dog et større projekt kørende, som vi har fået doneret at Fanefjord Sparekasses Fond. Fyldningerne i døre og under vinduer i styrehuset er i så dårlig stand at de skal udskiftes. Ove Oddermoses Efterfølger skal udføre dette arbejde inden ny sejlsæson.

Må vi fra Færgen MØN´s Venner ønske alle sponsorer og færgevenner en rigtig god Jul samt et lykkebringende Nytår og på gensyn i 2018.

Se billeder på vor hjemmeside www.faergenmon.dk

Bestyrelsen